2020-02-24 13:00

Fhv. overrabbiner Bent Lexner fortæller om sit liv som ortodoks jøde i Danmark.

Bent Lexner er kendt for sit store engagement i tilspidsede debatter. Han
gik forrest for at undgå loven mod rituel slagtning uden forudgående
bedøvelse fra 2014 og kæmper for retten til religiøs omskærelse af
drengebørn. Jøder og muslimer er efter Bent Lexners overbevisning truet af
det danske samfunds trang til at komme al religion til livs. I bogen ”Det
gælder dit liv”, skrevet af Anna-Lise Bjerager i 2015, får vi indblik i Bent
Lexners liv som ortodoks jøde i Danmark. Med stor eftertænksomhed og humor
minder Bent Lexner os om, at Danmark skal passe på sine jøder og bevare
respekten for det religiøse liv. Bent Lexner, har været rabbiner ved Det
Jødiske Samfund i Danmark fra 1976 til 1996 og overrabbiner samme sted fra
1996 til 2014. Han er tidligere medlem af Dansk Flygtningehjælps
forretningsudvalg.

 

Der er ikke angivet noget sted
Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.